Velkommen til Zeitung. Et tekstbureau.
Det er ikke simpelt at skabe gode tekster, der rammer målgruppen lige dér, hvor hjertet slår. Og vi forstår godt, at du hellere vil bruge dine kræfter på virksomhedens kerneydelser.
Har din virksomhed ikke egne medarbejdere, der tager sig af tekstforfatning og korrekturlæsning, kan det være en god ide at indlede et samarbejde med et tekstbureau. Hos Zeitung kan du outsource opgaver inden for korrekturlæsning, tekstforfatning og udarbejdelse af pressemeddelelser.
Zeitungs kerneydelse er tekster. Hos os får du professionel vejledning og sparring fra et fleksibelt tekstbureau, hvor du kan være sikker på at få en partner, der overholder de aftalte deadlines og med høj fleksibilitet svarer hurtigt på din henvendelse.
Vi læser også korrektur. Vi spiser grammatik og retstavning til morgenmad, så send trygt dine tekster i vores retning. Så får vi styr på kommaerne og slåfejlene.
Om stifteren
Jeg er Anders Per Gajhede – journalist, grammatik-gymnast og grundlæggeren af dette projekt – og jeg er begejstret over at dele min passion med dig. Min rejse startede, da jeg som 8-årig begyndte at læse korrektur på min teenagesøsters danske stile. Siden da har grammatiske brølere og sjusk med stavning blinket med neon, hver gang jeg læser en tekst. Jeg er en sprognørd, der ikke kan læse en tekst uden også at læse korrektur – hvilket faktisk kan være anstrengende, når jeg bare vil læse en god bog i fritiden.
Efter ti år som skrivende journalist og redaktør har jeg omfattende erfaring med – og skarpe holdninger til – pressemeddelelsens kunst. Jeg har modtaget og læst flere end 10.000 pressemeddelelser. Dette har tydeliggjort for mig, at mange virksomheder kan drage nytte af et professionelt tekstbureau som sparringspartner, når et budskab skal ud over rampen. Denne erkendelse motiverede mig til at starte Zeitung.
Min mission er at levere professionelt indhold, der skaber værdi for din virksomhed. Jeg tror på betydningen af, at troværdige og ærlige tekster øger din virksomheds professionelle fremtoning, skaber værdi for dit brand og i sidste ende er med til at sælge dit produkt.
Tak, fordi du besøger vores hjemmeside. Jeg håber, du finder værdi i det, vi tilbyder. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig. Jeg ser frem til at høre fra dig.
Anders Per Gajhede, grundlægger af Zeitung
3131 4991
Kontakt
Skal vi drikke en kop kaffe og tale om tekster?
Ring, skriv, råb (helst virtuelt) eller fang på anden vis min opmærksomhed. Du kan også vælge den moderne og elegante tilgang ved at udfylde kontaktformularen – så tales vi ved.
Jeg venter spændt på at høre fra dig!
Email: anders@zeitung.dk
Telefon: +45 3131 4991
CVR.: 44655969
We’ve worked with some of the best companies.